De små ting, som gør dig lykkelig…

Nu kan man jo foranlediges til at tro, at min orlov kun skal bruges på kultur, klassisk dannelse og karma af den gode slags. Og selvom Grauballemanden, bogen om Blodkongens Datter, skattejagten på Nationalmuseet og safari på Glyptotektet allerede har givet os nogle helt særlige øjeblikke, så er det ikke det hele… Min orlov skal også bruges til at stoppe op – trække vejret – og huske, hvad det er, der gør én lykkelig.

Efter at have afleveret børn, trænede jeg BodyPump i Fitness World. Jeg er endnu ikke der, hvor det gør mig direkte lykkelig at træne, men det er en vigtig investering i at blive det i fremtiden.  Kvinder taber 1,5 % muskelmasse, fra vi bliver 50. Muskelmassen påvirker vores forbrænding og vores muskelkraft. Det er, mens vi er unge, at vi kan beslutte, om vi vil have en ikke-overvægtig krop, der kan bruges i livets efterår. Jeg supplerede med en lille løbetur på løbebånd.

Hjemme ryddede jeg op i, hvad vi kalder vores ”unspeakable room” – det burde retteligt være et gæsteværelse, men ukendte gerningsmænd har fyldt det med puder, legetøj, mapper, kvitteringer, vigtige papirer, der skal gemmes, mindst lige så vigtige børnetegninger, et sofabord, en støvsuger og et japansk te-stel.

Klinik Sano

Kl. 14.15 havde Datter8år en børnebehandling hos Pernille fra Klinik Sano. Jeg opdagede Pernilles evner under Covid19-nedlukningen, hvor hjemmearbejde på en spisebordsstol havde givet mig ikke bare hovedpine, men også ondt i ryggen. Datter8år fik massage, mens jeg læste Tine Høegs “Tour de Chambre”, og da vi gik, sagde min datter:

”Mor, jeg svæver – og det er som om, min hjerne først krøllede – og nu folder den sig helt ud”.

Min hjerne krøllede også – men det var af at læse kort-prosa 😉

Så hentede jeg Søn4,5år og hans bedste ven til legeaftale. Små glade mænd, der leger med togbaner og gennemgår solsystemet, er ikke til at stå for… men det er godt nok lettere, når man har overskud til det.

Kl.18 kom en af mine gode veninder – vi satte os i januar for, ”at vi skal ses noget mere”, og at vi hver skulle vælge en restaurant at spise på. Vi gik en god tur på tre km hen til den vietnamesiske restaurant, som hun havde valgt og fik vendt verdenssituationen.

Med andre ord en dag med tid og overskud til træning, oprydning, mental rengøring, legeaftale, venskab og god mad. Hvis det er sandt, at man kun skal tælle de lyse timer, så trækker denne dag op 🙂

Foto: Nemlig.com, egne foto + Klinik Sano.

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget