5 dage, 6 nætter… med corona…

Covid19 har jo desværre gjort sit indtog i min familie. Læs om det her.

Det gode ved corona-isolationen er, at vi er i træning fra forårets nedlukning. Det dårlige er, at vi nu faktisk er syge. Børnene udviser fortsat ingen tegn på sygdom, hvilket jo er rart. Egen læge modtager også svar på covid-testen og kontakter derefter borgeren.

Egen læge anbefalede, at vi så vidt muligt holder lidt afstand til børnene – hvor absurd, det end kan lyde – da man mener, at jo mindre mængde virus de udsættes for, jo mildere forløb. Det er også forklaring på, at man fortsat skal sætte sprit, håndvask og hygiejne generelt i højsædet. Læs mere om børn og covid her

Covid19 føles for mig fortsat som mild influenza. Onsdag vågnede jeg med muskelsmerter, som gik væk med to piller. Jeg arbejdede og hjemmeskolede børnene, men var mærkbart mere træt og appetitløs. Torsdag morgen var jeg småsvimmel og utilpas, men fik det mærkbart bedre efter to piller. Og så opdagede jeg, at min smags- og lugtesans var væk! Dét er en underlig oplevelse… Ingen mad smager af noget. Interessant nok tænker jeg ikke så meget over det – jeg går ud fra, at hjernen husker smagsindtryk, og konsistensen bidrager jo også hertil.

Torsdag blev vi kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed og gennemgik, hvem der i covid-sammenhæng er vores ”nære kontakter”. Vi har heldigvis kontaktet dem, så de kan blive testet og tage deres forholdsregler.

Og sådan går livet stille og roligt videre her på matrikel Covid19…

https://www.sst.dk/da/corona/Hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget