Med hilsen fra Jernalderen: Grauballemanden på Moesgaard Museum

For snart 70 år siden i 1952 dukkede et hoved op af en tørvemose i Jylland. De to tørvegravere havde fundet en død mand i mosen. Nogen mente, at det var den lokale ”Røde Kristian”. Men det var ikke en hvilken som helst død mand, de to tørvegravere havde fundet. Det var et 2000 år gammelt moselig fra Jernalderen. Han fik navnet ”Grauballemanden” efter den nærliggende landsby og nåede at blive en lokal berømthed.

Tips og tricks

Man kan med fordel fortælle børnene, at Evolutionstrappen viser, hvordan menneskearten har udviklet sig, og at Homo Sapiens ikke altid har styret verden.

Moesgaards udstilling om offermosen i Jernalderen, herunder Grauballemanden er let og intuitiv at gå til for børn i alle aldre. De døde i Alken Mose kræver lidt forberedelse for at blive spiselige.

Højdepunkter:
  • Evolutionstrappen. Den er sjov at gå ned af, men endnu bedre at se fra toppen i de særlige kikkerter. Små mennesker skal dog løftes.
  • Film i Offermosen. Kræver ingen introduktion, er korte og lette at forstå.
  • Grauballemanden.
  • De døde i Alken Enge.
  • Gundestrupkarret. En kopi af det store Gundestrupkar i sølv giver mulighed for at tale om fabeldyr; grif, pegasus, hippokamper (det er søheste med vinger).
  • Museets tag er én stor skrående tagterrasse med græs. Det er værd at sætte en halv time af til at løbe børnene af. Børnene var begejstrede – det er værd at sætte en halv time af til at løbe børnene af.

Det er ingen hemmelighed, at Grauballemanden var den, børnene allerhelst ville se på Moesgaard Museum. Det har Sigurd Barrett – og særligt hans sang om Grauballemanden – en stor del af æren for.

Vi har læst kapitlet i ”Sigurds Danmarkshistorie” om Grauballemanden. Sigurd har indtalt hele ”Sigurds Danmarkshistorie”, og der har vi hørt kapitlet, mens mor lavede madpakker, og børnene stadig sad ved morgenbordet.

Vi har set Sigurd Barretts afsnit 5 om Grauballemanden, som er en del af  ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie fra Nationalmuseet”, samt set videoen til ”Sigurd Barretts ”Grauballemandens sang”. Datter8år har selv læst sig igennem teksten til Sigurd Barretts ”Grauballemandens sang”.

Vi har læst to enkle og letlæselige bøger om Grauballemanden og jernalderen. Hverken Søn4år eller Datter8år kunne holde fokus gennem hele jernalderbogen, men lidt har også ret.

Vores besøg

Inden audiensen hos Grauballemanden besøget vi Pompeji-udstillingen og gik ned af evolutionstrappen.

Evolutionstrappen er museets hovedtrappe. Her står syv rekonstruerede menneskearter fra den 3,2 mio. gamle dame Lucy, der blev fundet i Etiopien til Koelbjergmanden. Han er fra stenalderen er det ældste skelet fundet i Danmark. Rundt om trappens glasværn er opsat kikkerter. Igennem dem kan man panorere rundt om de syv menneskearter i deres eget element, og det er fascinerende.

I underetagen fik vi direkte til Jernalderen. Vi kunne have drejet forbi Stenalderen, Bronzealderen og gået videre til Vikingetiden og Middelalderen, men i dag var Grauballemanden i fokus.

Vi gik ind i den flot udsmykkede offermose. Selv gulvet er blødt til stor begejstring for børnene. Her er offergenstande udstillet og i baggrunden vises der korte tegnede film om offergenstande mulige historie. Der er en fletning, hunde, guldsmykker, mv. Børnene pilede rundt og var ellevilde.

Grauballemanden ligger i en glaskiste, som kan ses oppefra, ligesom man kan gå endnu en etage ned og sidde rundt om ham. Både Søn4år og Datter8år sad stille og næsten højtideligt og kiggede på det ældgamle menneskeoffer.

Derefter så vi slaget ved Alken Enge. Man ved ikke, hvad der skete på denne slagmark i Østjylland for lidt over 2.000 år siden. Men det har været et blodigt slag. 13-årige har kæmpet side om side med voksne mænd, og de døde er blevet flået i stykker af sultne rovdyr, og hvor knogler efterfølgende er blevet indsamlet og smidt i mosen. Udstillingen byder også på våbenofringen i Illerup Ådal, men der var kræfterne brugt op.

Vi sluttede af med at trække frisk luft på Moesgaards imponerende tag. Det nye Moesgaard Museum blev indviet i 2014 og er bygget med én stor skrående tagterrasse med græs. Begejstring over udsigten – og udsigten til en ordentlig løbetur – var stor.

Opfølgning

Spørgsmål: Hvad er en mose: Svar: En mose er et vådt og sumpet område.

Spørgsmål: Hvad er tørv? Svar: Tørv er døde planter, der kan bruges som brænde.

Spørgsmål: Hvorfor hed det myremalm? Svar: Myre betyder mose, så det er i virkeligheden mosemalm, malm fra mosen.

Spørgsmål: Hvad fandt man i Grauballemandens mave? Svar: Korn fra byg, ryg, havre og frø fra vilde planter, samt hår fra et dyr.

Spørgsmål: Hvordan var Grauballemanden død? Svar: Hans hals var skåret op fra øre til øre.

Baggrund

Grauballemanden er et moselig fundet i Nebel Mose. Den ligger tæt på byen Grauballe i Midtjylland. Man mener, at Grauballemanden har været ca. 30 år gammel, da han blev ofret. Han havde et langt dybt snit på halsen, hvilket tyder på, at hans hals var blevet skåret over. Straks efter sin død blev Grauballemanden begravet i mosen. Man mente, at moser var porte til gudernes verden. I mosen er der en syre, som gør, at de døde ikke rådner. Deres hud bliver sort, og knoglerne bliver opløst. Håret bliver rødt af den sure mosehord.

Man mener, at Grauballemanden er blevet ofret til guderne for at sikre en god høst, godt vejr, mv.

Grauballemandens sidste måltid var grød. Grøden havde indeholdt rug, byg og ukrudtsfrø, samt brændt korn, og kul. Man fandt også hår fra et lille dyr – måske en mus.

Grauballemanden kom også en tur til tandlægen efter sine 2000 år i mosen. Han havde 27 tænder, som var meget slidte. I jernalderen var der tit sand og sten i maden, og det har slidt på tænderne. Han havde også haft en tandbyld, som må have gjort ondt. Mens han levede mistede han tre tænder. En af dem blev slået ud, da han var ca. 5 år gammel.

Grauballemanden er død ca. 290 f. Kr. Grauballemanden levede i Jernalderen. Vi kalder den sådan, fordi mennesker begyndte at lave redskaber af jern. Jernet fik man fra myremalm, som man fandt i moserne. Myr er et gammel ord for mose. Myremalmen blev tørret på et bål og hældt i en ovn, så myremalmen smeltede og jernet blev tilbage.

Nørdede links

Moesgaards hjemmeside om Alken Enge

Artikel på Moesgaards hjemmeside om Alken Enge

Artikel på om Alkens Enge

Moesgaards side om Grauballemanden

Nationalmuseet om moselig

Link til anmeldelse af Pauline Asinghs bog: Grauballemanden – portræt af et moselig

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget