Runer – det er da noget, man rister?

Hvad: Runeskattejagt med udgangspunkt i Merlin P. Manns bog “Blodkongens datter”

Hvor: Nationalmuseet i København, Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ DK-1471 København K+45 3313 4411.

Hvem: De 8-13 årige, der har fået læst bogen/læst den selv, samt deres voksne. Mindre søskende kan følge med.

Hvornår: Fra 1. september 10:00 – 31. december 17:00 2020. Museet er lukket mandag. Se åbningstider her.

Hvor længe: Skattejagten tager ml. 30 og 60 minutter alt efter, hvor hurtige børnene er.

Pris: Børn er gratis. En voksenbillet koster 100 kr., en voksen i følgeskab med et barn koster 90 kr., årskort koster 195 kr.

Husk: Blyanter og bogen, hvis I har den – den udløser en lille gave i museumsbutikken.

Den sidste regnvejrsfredag i august blev tilegnet Svend, Knud og Valdemar og borgerkrigen i 1150erne – men især Svend Grathes datters Gunhild, hendes kors – og Merlin P. Mann, som har skrevet bogen om Rane, der rejser tilbage i tiden til 1151 ved hjælp af en magisk runestav.

Jeg hentede børnene fra skole og børnehave ved 14.30-tiden, og vi brugte køreturen til at høre Sigurds Danmarkshistorie kapitel 9 om Svend, Knud og Valdemar på lydbog, samt synge med på sangen om samme emne.

I museets billetsalg fik vi udleveret brochuren “Runejagt” – der følger ikke blyanter med, så dem skal man selv huske. Og så går den vilde skattejagt! Med udgangspunkt i bogen “Blodkongens Datter”, følger man i Ranes fodspor på museet. Runer er de ældste skrifttegn i Norden og blev brugt fra slutningen af Jernalderen, gennem Vikingetiden og et stykke ind i Middelalderen.

Ved 5 forskellige poster ser man genstande, som indgår i bogen. Ved hver genstand er der et ord skrevet med runer, som børnene skal oversætte ved hjælp af deres runealfabet i den udleverede brochure.

Man starter ved Gunhild-korset, som er den centrale genstand i bogen. Det var en smule svært at finde det, da det befinder sig i det bagerste rum i skattejagten.

Jeg var faktisk lidt overrasket over begejstringen, men en god bog kan meget – selv optage små mennesker af relikviekors. “Det er helt sikkert lige her Rane stod” konstaterede Søn4,5år.

Skattejagten sendte os videre til de våbentyper, der blev anvendt i 1150er.

Skattejagten sluttede ved Skt. Jørgen og Dragen, men børnene havde ikke fået nok af den farverige middelalder. Så vi fortsatte videre rundt, indtil en stemme annoncerede, at klokken var 16.30, og museet snart lukkede. “Øv allerede” var Søn4,5års svar.

I museumsbutikken fik vi en gave, da vi havde bogen med. Det er en lille gave, som ikke alle børn måske bliver lige begejstrede for, så jeg havde besluttet at tage spenderbukserne på, udnytte at et årskort til Nationalmuseet giver 10% rabat og lade børnene vælge en lille ting hver. Datteren valgte en bluse med runer, sønnen et sværd – han ville under ingen omstændigheder have en økse – økser er våben for bønder.

Vi brugte godt og vel 1,5 time på Nationalmuseet efter devisen “Less is more”. Børnene syntes, at det var sjovt at være på skattejagt. Undervejs faldt de over flere ting i udstillingen, som de syntes var spændende. Vi nævner i flæng middelaldersnabelsko, kirkeklokker og mursten med hundepoter… Skattejagten kan gennemføres, uden at man har læst bogen, men det er på alle måder en fordel. Børnene henviste til den h-e-l-e tiden, og da jeg spurgte min datter, om der var noget, der var anderledes end i bogen, kom hendes svar promte:

“Jeg tror overhovedet ikke på, at en sur kustode var efter Rane! De er jo allesammen smaddersøde” Datter8år

Og det var rigtigt. Der var ingen sure kustoder på Nationalmuseet. Alle fra vagten i indgangen, kvinden i billetsalget til ekspedienterne i museumsbutikken var søde, smilende og imødekommende.