Arkitektur for børn og barnlige sjæle

Onsdag den 7. oktober 2020 gik turen til Dansk Arkitektur Center – DAC blandt venner. DAC ligger lige ud til havnefronten i BLOX med adresse på Bryghuspladsen 10, 1473 København K.

Billetprisen er 95 kr. for voksne, børn indtil 17 år er gratis.

Der er meget dårligt at sige om covid19 – men virusens hærgen gør, at man i disse tider har museerne helt for sig selv.

Vi så udstillingen Kid’s City Fokus er på, hvordan arkitektur kan gøre byen sjovere for alle. Børnene var vildt begejstrede! De var faktisk svære at få med ind til selve udstillingen, da der ude foran DAC mod havnefronten er placeret en bunke bløde plasticklodser i forskellige former, som man kan kravle på – helt uden at løse billet til DAC.

Indenfor trak den fabelagtige 40 meter lange rutsjebane, en model af Skovtårnet, et Minecraft klatrestativ – og en kæmpemus med rutsjebane, som bliver en del af BørneRiget – Rigshospitalets nye børnehospital.

Søn næsten5år råbte begejstret: “Jeg vil gerne bo her!”

At lege med størrelsesforhold – hvad betyder det egentlig, når huset er dobbelt så stort eller halvt så stort?

Vi havde to sjove timer i “Kid’s City”-udstillingen, som nu er blevet forlænget til januar 2021! DAC giver udstillingen et Halloween-pust med alt, hvad der hører til. Vi kunne nemt have brugt mere tid på også at se de andre udstillinger- men morvargåetsukkerkold.

5 kommentarer til “Arkitektur for børn og barnlige sjæle”

  1. Tak for et godt indlæg. Men bare lige et spørgsmål: på DAC hjemmeside står der Kids City er åbent til starten af januar?

    1. Tak for din kommentar – og sikke en dejlig overraskelse! Da vi besøgte Kid’s City, stod jeg netop og talte med en medarbejder om, at det var brandærgeligt, at den lukkede nu. De må simpelthen have besluttet at forlænge igen.

  2. Skønt indlæg. Jeg tog imod anbefalingen og besøgte udstillingen i søndags. Mine drenge på 4 og 8 år var begge begejstrede. Den store i sær for VR brillerne, hvor hele familien gik planken ud over BLOX og røg mange meter ned over indgangstrappen 🙂

Leave a Reply to AnneCancel reply