Ahhh – endelig følelsen af orlov

Og så er jeg i gang – eller – vi er i gang, for afholdelse af forældreorlov for min 8 årige datter er på alle måder et tiltag, som hele familien gerne skulle mærke noget til.

Jeg afholder mine næsten 10 ugers forældreorlov som fire uger i august måned og derefter én dag om ugen “så vidt så tjenesten tillader” det, hvilket er slang for, at jeg er fleksibel, fordi jeg har en pisseflink chef, jeg godt kan lide og nogle kolleger, som det er værd at stå op om morgenen for at ses med og blive klogere sammen med – og dét er faktisk ét eller andet værd i min bog.

Nå, men i dag var så faktisk en helt perfekt tirsdag i mine orlovsperiode… Familien sov længe til kl. 7.15, vi spiste morgenmad sammen, og jeg fik tryllet en madpakke til ældstebarnet frem i god ro og orden (fair nok der er altid en “har du tjekket, at alt er i din gymnastiktaske?” -“Det hedder en idrætstaske moooar” (hun er ikke gammel nok til at sige hverken loser eller taber). “Okay, er der udendørssko, er der strømper, er der shorts, er der t-shirt, er der håndklæde, er der…” Og ja, de mangler altid noget… Den eneste grund til, at jeg ikke pakker tasken selv er, at min kloge, kloge veninde påstår, at de små bliver bedre mennesker af at gøre det selv  – og især at opdage – åh rædsel, at lampens ånd aka “moar” ikke har pakket den for en.

Og så gik vi – jeps, god tid, hverken bil eller cykler – til børnehave og skole – og snakkede om vind og vejr. Hvorfor hedder dagen “tirsdag”?, men hov, der kom to skolekammerater – en på løbehjul og én på cykel…  Og så blev storesøster afleveret, og sønnen og jeg gik tilbage mod børnehaven.

Bagefter gik jeg – stille og roligt hjem – og mærkede roen og stilheden.

Hjemme tømte jeg opvaskemaskinen – og nej, det er ikke særlig fedt, men faktisk okay, når man ikke er presset og hvert sekund overvejer, hvorfor mand/børn/hund/kat/mor/svigermor/far/svigerfar/tante/onkel/nik/jay/plusdetløse ikke allerede har tømt den. Og så hang jeg vasketøj op…

Resten af formiddagen sad jeg i havesofaen, drak kaffe, og læste avisen – i Politiken var der en serie om “Hamsterhjulet” – og ikke mindst, dem, der står af – på forskellige måder. Er jeg med mine 10 ugers orlov én af dem? Hvem er ellers? Og med hvilke begrundelser? Jeg håber på mere nærvær, mere overskud – men gruer også lidt for, når hverdagen melder sig igen…

Jeg lugede mindst 4,5 minut i staudebeddet… uden at blive stukket af et af de insekter, som planterne skulle være så gode for.

Og kl. 15.30 hentede jeg den modvillige Søn4år. Han ville hellere bygge raket, udfordre tyngdekraften og rulle i sandkassen. Helt fint, men “there’s a time and place for everything” – og nu var det sko! Og mor har orlov og alt muligt, så NU er der mulighed for en rar mor-og-søn-dag.

Det gode ved en dreng på næsten 5 år er, at de promte udser sig dét par sko, det handler om (du betaler). Udslagsvarer er ikke særlig vedkommende.

Det knap så Instagramvenlige indhold:

Søn4år besvimede i Føtex – oven på ballonen fra skobutikken

 

 

Foto: “Genie” fra Aladdin, copyright Disney, egne fotos.

5 kommentarer til “Ahhh – endelig følelsen af orlov”

  1. Christina ito

    Tak for dig, tak for muligheden for forældreorlov og tak for at du nu er blogger!❤️🤩

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget