Is og attitude og det gode gamle Danmark

En smuk lun efterårsdag, hvor træer og blade tager sig ud fra sin allerbedste side, havde min mand og far til vores to børn forstukket sig til det lige så solbeskinnede Jylland for at dømme en basketkamp i Århus. Sådan en dag, hvor far tager afsted kl. 9.00 og kommer hjem kl. 20.00, kan godt blive lidt lang, hvis man er alene om at underholde og jonglere brændende fakler. Så jeg havde sat min veninde og hendes to børn stævne på Frilandsmuseet kl. 14.00.

Børn er altid gratis, og i efterårsweekenderne koster en voksenbillet 60 kr. – 50 kr., hvis man er i følgeskab med et barn!

Frilandsmuseet er på alle måder en perle blandt danske museer. Man har simpelthen fundet og købt gamle huse fra hele Danmark, Færøerne, Halland og Skåne, dygtige arkitekter har skilt dem ad og genopbygget dem.  Museet har mere end 50 originale gårde, møller og huse fra perioden 1650-1940.

Frilandsmuseet er både en kæmpe legeplads, en have at vandre i, men også et sted til eftertænksomhed over, hvad vi danskere er skabt af, og hvilke forhold vores forfædre levede under. Man bliver hurtigt klar over, at langt de fleste af os har bonde- eller fattigt husmandsblod i årene, og at det måske alligevel betyder mere, end man skulle tro.

LÆS mere om de enkelte hus og gårde på Frilandsmuseets hjemmeside HER  

Børnene var som vanligt vildt begejstrede – og Datter8år kunne udmærket huske vores besøg til Halloween, hvor Frilandsmuseets frivillige fortalte om “maren”, der giver “mareridt”.

Hvis man vil have et godt gys, så er der spørgelsesfortælling på Frilandlandsmuseet søndag den 15. november 2020 klokken 11.30/13.30/14.30.

Begejstringen var faktisk så stor – næsten større end attituden – at Veninde8år konstaterede:

Hér skal vi ud til ALLE højtider næste år – sommer, Halloween, jul!

LÆS også: Halloween på Frilandsmuseet

Der skal pumpes vand.
Frilandsmuseet har en sjov naturlegeplads med en forhindringsbane, som vores børne tog en 8-10 ture på.
“Kan vi holde balancen?” Tja, pigerne kunne ikke…
“Weeeeee”
Damer med lidt for meget attitude…
“MÆH!! sir’ det lille lam”

Vi hyggede os med at klappe får – og man føler sig pludselig meget langt fra sine rødder, når man konstaterer, at man ingen anelse har om, hvordan “et vaskeægt “MÆH!” egentlig lyder. Ret aggressivt og ret falsk, kan jeg hilse at sige… og mæægtigt sjov.

Vi sluttede af mere Cocio, is og endnu mere attitude.

Og det kan godt være, at vi skal ud og nyde juleaktiviteterne i weekenderne i december måned!

Læs om Frilandsmuseets aktiviteter HER

ÅBNINGSTIDER
Museet er åbent fra 28.05.2020 – 20.12.2020. Museet er lukket om mandagen.

 

2 kommentarer til “Is og attitude og det gode gamle Danmark”

  1. Hyggeligt. Vi skal derud til jul og se teaterstykket “Mig og Bedstefar – og så Nisse Pok”.

  2. morerudepaanoget.bloggersdelight.dk

    Hvor sjovt! Det har jeg lige købt billetter til – omend de var pænt pebrede i pris.

Leave a Reply to morerudepaanoget.bloggersdelight.dk Cancel reply