Trold kan tæmmes – men kan Onkel Reje?

Søndag den 8. november stod den på “Storm over Ramasjang” med Onkel Reje, Hr. Skæg og Motor Mille på Øster Gasværk. Forestillingen varer 1 time og 15 minutter uden pause, og aldersgrænsen er “over 4 år”.

Vi havde købt billetterne i maj 2020 til den nette sum af 300 kr. pr. billet for de voksne, 275 kr. for unge under 25 år, i alt 1150 kr + billetgebyr. Det er jo også en slags penge…

Stykket handler om Onkel Reje, som er blevet træt af Ramasjangøen og taget på ekspedition til en rå klippeø. Her møder han heksen frk. Storm. Hun vil give ham øen, hvis han tilgengæld vil love hende evig kærlighed og ægteskab. Onkel Reje siger ‘ja’, men så dukker Motor Mille og Hr. Skæg dukker op…

Det positive først: Børnene var ellevilde! Datter8år jublede og hvinede i begejstring. Søn5år, der pr. definition er lidt mere afmålt, klappede og grinede med! Datteren var vild med, at MotorMille lavede sjov med hr. Skæg, sønnen var ret benovet over, at figurerne fra Ramasjang rent faktisk var der i levende live.

Det lidt mindre positive kommer “fra dem over 40”. Forestillingen er beskrevet som en “Musikalsk børneforestilling om at tro på sig selv og hinanden” – og der var i højere grad tale om børneteater, end vi havde forventet.

Flere steder i de virkelig gode anmeldelser af forestillingen har vi læst, at nogen finder Onkel Reje noget grænseoverskridende, og det havde min mand og jeg nok set lidt frem til. Men Onkel Reje var meget lidt grænseoverskidende i “Storm over Ramasjang”, og man skal virkelig være sippet for at blive forlegen over hans optræden. Faktisk slog det mig, at frk. Storm måske alligevel fik tæmmet Onkel Reje en lille smule?

Samlet set havde vi en rigtig dejlig dag, og børnenes begejstring var selvfølgelig det hele værd 🙂

Det har selvfølgelig ikke det mindste med Onkel Rejes rejse at gøre, men tidligere på dagen var jeg til mit allerførste “babyshower” – og det var simpelthen så hyggelig og sjov en dag. Denne smukke kage satte ligesom standarden:

LÆS: Anmeldelse i Teateravisen

Fotos: Øster Gasværk pressefotos og egne fotos.

4 kommentarer til “Trold kan tæmmes – men kan Onkel Reje?”

  1. Ih jeg har gået og kigget på den forestilling, men jeg er syns billetterne er for dyre, og så synes jeggenerelt at gasværket har solgt lidt ud de seneste par år. Men godt at børnene nød det!

    1. Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig… Jeg synes også, at det var ret dyre billetter, men tænkte, at det så var okay, hvis vi voksne også havde en sjov oplevelse. Vi så “Sigurd fortæller om de græske guder” på Gasværket sidste år, og det var en så fed oplevelse!
      Men ja, børnene nød “Storm over Ramasjang”…

  2. Hihi, det var sjovt skrevet. Jeg tror vi står over denne gang selvom min søn elsker onkel reje.

    1. morerudepaanoget.bloggersdelight.dk

      Jeg tænker, at penge brugt på Cirkus Summarum er bedre givet ud 🙂

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget