Sidste år var børnene og jeg i teater for at opleve vinteren i H.C. Andersens eventyr, nærmere bestemt ”Vintersilhuetter” i Riddersalen på Frederiksberg. Og lad det være sagt med det samme – det var helt, helt igennem suverænt. Jeg er ikke den store teatergænger… Jeg synes ofte, at teater er for dyrt og for kedeligt, og jeg har helt sikkert været uheldig at se nogle forestillinger, som bare slet ikke passede til mig.
Men ”Vintersilhuetter” i Riddersalen er så suverænt, at vi skal se den igen i december 2021.
Gennem fortælling af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Grantræet”, ”Den grimme ælling”, ”Snemanden” og ”Den lille Idas blomster” genialt sat sammen med velkendte sange, som min 8 årige datter var begejstret over at kende, bliver H.C Andersens eventyr levende, og spørgsmålet om, hvorvidt eventyrene er sørgelige, om vinteren er mørk og trist, eller det hele bare er livets kredsløb fint sat i perspektiv.
De fire medvirkende Sara Grabow, Lisbeth Gajhede, Erik Olsen og Thomas Dinesen er intet mindre end sublime. Børnene tager det jo for givet, men for mig var det er en fornøjelse at opleve, hvordan fire menneskers kreativitet – sammen og hver for sig – går op i en højere enhed kun hjulpet af musikalitet, humør, selvironi, sjove kostumer og et manuskript, der hænger særdeles godt sammen.
Børnene var fuldkommen opslugt – det samme synes de skoleklasser, vi så forestillingen sammen med, at være. De fire skuespillere skiftede let og fint mellem så forskellige roller. Erik Olsen når på fornemste vis at skifte fra træmand til and til hund til juletræ, Lisbeth Gajhede tager rollen som bestemmegøj på sig, beslutter sig for – hokuspokusmigifokus – at spille næste hovedrolle og entrerer som abnorm Snemand – og Thomas Dinesen leverede både musik og lydeffekter, så børnene nogle gange glemte at tage øjnene fra ham i ren fascination.
”Blomster sover ikke om natten” Tørt bemærket af Søn5år om ”Den lille Idas blomster”.
Stykket afsluttes på smukkeste vis med Den lille pige med svovlstikkerne, som stryger sin svolvstik, kigger ind ad vinduet og ser Grantræet og til sidst mormor, mens en smuk langsom udgave af salmen ”Lysets engel går med glans” spilles. Dér fik jeg tårer i øjnene… men Sara Grabow med den smukke klare sangstemme springer op og afkræver en forklaring på, om H.C. Andersens eventyr i virkeligheden bare er super sørgelige? Og den får hun – så fint og enkelt forklaret af Lisbeth Gajhede og Erik Olsen.
Børnene var meget begejstrede, jeg var helt facineret og giver stykket mine varmeste anbefalinger. Stykkets forfatter, Anna Panduro, kommer jeg til at holde øje med.
Tips og tricks til “Vintersilluetter
Læs H.C. Andersens eventyr inden forestillingen, særligt de fem, som stykket tager udgangspunkt i.
Læs eller hør Sigurds version inklusiv de ørehængende sange.
Syng sangene og salmerne fra forestillingen som godnatsang i god tid, inden I skal se forestillingen:
Der er noget i luften
Nu er det jul igen
Tunge mørke natteskyer
Hvor skoven dog er frisk og stor
Juletræet med sin pynt
Bjældeklang
Der er ingenting i verden så stille som sne
Jeg elsker dig
Sov mit barn sov længe
Frantz-Galop
Lysets engel går med glans
I sne står urt og busk i skjul
Det giver mening, at der er en aldersgrænse på 5 år. Jeg bliver altid lidt kontrær, når jeg ser det, men kunne konstatere, at selvom den 5år1månedog10dage store søn var begejstret og opslugt, så fik han efter 40 minutter lidt svært ved at koncentrere sig og ville gerne have haft vand eller en snack.
LINK: Teateravisens anmeldelse af forestillingen
Tak for en god anmeldelse. Den vil jeg klart bestille billettertil.
Den er så fin – jeg er stille og roligt gået i gang med at synge sangene som godnat-sange for børnene, så de (forhåbenlig) har dem i baghovedet.
Vi skulle have set den… men så kom nedlukningen igen.