Gys, gru og overtro – historien om græskarlygten

Traditionen med græskarlygter blev bragt til USA af irske immigranter, der fortalte det gamle irske sagn om Jack O-Lantern – Jack af Lanternen.

”Engang for længe, længe siden – dengang, hvor der var hekse og spøgelser til – boede der langt ude på landet en dreng, der hed Jack. Jack var ikke nogen rar dreng. Han slog, stjal og løj – og først blev han smidt ud af skolen, så ud hjemmefra. Jack tog det ikke så tungt. Han startede med at stjæle penge til de fattige fra kirkebøssen – og i kirken tog han også et lille sølvkors, som han puttede i lommen. Han levede af at snyde, lyve og stjæle – og han var god til det.

LÆS MERE: Hvordan opstod spøgelseshistorierne?

En aften drak han øl med Fanden, og da Jack var en snedig rad, overtalte han Fanden til at trylle sig om til en sølvmønt, de kunne betale med. Bagefter kunne Fanden så trylle sig væk igen, og kroværten ville være blevet snydt. Men Jack lagde sølvmønt-Fanden i sin lomme. Der lå det lille sølvkors, han stjal som dreng. Nu kunne Fanden ikke forvandle sig tilbage, da korset var et stærkt kristent symbol. Jack fik nu Fanden til at love, at han ikke ville kræve Jacks sjæl til Helvede, når han engang skulle dø. Det lovede Fanden, og Jack slap ham fri.

Det var jo på sin vis smart, for Jack vidst jo godt, at han ville ryge lige i Helvede, når han døde, fordi han havde opført sig så forfærdeligt.

Da Jack døde, kom han ikke i Helvede – men han kom heller ikke i himlen. I stedet var han nu dømt til at vandre hvileløst rundt på jorden uden nogensinde at kunne finde ro. Fanden gav Jack et lille stykke glødende kul, som Jack lagde i en udhulet roe…  og nu vandrer Jack hvileløst rundt med sin lanterne. En klog læser har oplyst, at da det ikke var til at få roer, da irerne kom til USA, brugte de derfor græskar i stedet.

Kilder:

https://en.wikipedia.org/wiki/Jack-o%27-lantern

https://www.history.com/news/history-of-the-jack-o-lantern-irish-origins

http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/halloween-29-29/graeskarlygten

www.kristendom.dk

1 kommentar til “Gys, gru og overtro – historien om græskarlygten”

  1. Spændende! det anede jeg ikke…. Lyder til at Skeleton Jack i Nightmare Before Christmas er inspireret meget af denne historie 🙂

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget