Vi læser ‘Emil fra Lønneberg’

En smuk aprilaften åbnede vi for Emils skarnsstreger. Alene ordet ”skarnsstreger” er nærmest synonym med den lille svenske dreng med en engels udseende og en djævelsk evne til at komme i problemer. Astrid Lindgren skulle selv have sagt om Emil, at han var den af hendes børnebogsfigurer, hun holdt mest af. Og Emil fra Lønneberg har da også for længst slået sin status fast som en af de helt store børnebogsklassikere med potentiale til at glæde mange fremtidige børn og voksne.

LÆS OGSÅ: Turen går gennem Astrid Lindgrens fortællinger

“Emil fra Lønneberg” udkom første gang i 1963 – og er den første af de tre kapitelbøger om Emil. De to andre hedder: “Mere om Emil fra Lønneberg” og “Han er her endnu, Emil fra Lønneberg”.

Titel: Emil fra Lønneberg (Emil i Lönneberga)
Forfatter: Astrid Lindgren
Først udgivet: 1963
Aldersanbefaling: Fra 5-9 år.
Hvad syntes børnene: Latter, begejstring og store øjne.

Bogen kan lånes på E-reolen og på bibliotektet – og selvfølgelig købes i enhver boghandel.

Vi startede ud med ”Emil fra Lønneberg”, som indeholder tre fortællinger fra tre dage i maj, juni og juli, hvor Emil stikker hovedet i suppeterrinen og sluger en 5-øre, hejser Ida op i flagstangen og spiser ufattelige mængder pølse, samt drager alene til markedsdag på Hultsfred slette.

Søn5år lå helt stille og lyttede til fortællingen om suppeterrinen. Men da han næste dag skulle genfortælle historien til sin far havde han alle detaljer med. At doktoren anbefaler store bløde boller til Emil, så den 5-øre han har fået (og slugt) kan pakkes ind i blød billemasse og ikke perforere tarmene, jeps, det havde han styr på.

LÆS OGSÅ: Rasmus på Farten

Det overraskede mig, at Emil kun er 5 år, men det forklarer også naturen af hans helt enkle, nærmest enfoldige ”skarnsstreger”: Emil vil gerne have den sidste suppe, derfor stikker han hovedet i suppeterrinen. Ida vil gerne se helt til Mariannelund, ergo hejser man hende op i flagstangen. Emil hviler – modsat Rasmus i “Rasmus på Farten” i den selvtillid, man har, når man ved, at man er elsket af sine forældre.  Og Emils ophold i værkstedet er på alle måder beskrevet som en kort ”time-out” for lige at tænke over tingene.

Nu har vi kun læst den første bog om Emil, men til min store overraskelse er far Anton ikke i nærheden af den småkoleriske ”Eeeeeemil”-råbende far, som vi kender fra filmene.

I den første bog råber han faktisk ikke én eneste gang ”Eeeeeemil”. Han er nærmest en lidt stilfærdig landmand, som elsker sin dreng. Også Emils hårdt prøvede mor er rolig over for sin lille dreng, og forsvarer ham udadtil. Da folkene i Lønneberg samler ind for at forældrene kan få sendt Emil til Amerika, bliver hun så vred, at hun kyler pengene hen ad jorden:

“Emil er en sød dreng” sagde hun. “Og vi elsker ham præcis, som han er”! Alligevel var hun vist lidt urolig for sin Emil. Det plejer mødre at blive, når folk kommer og klager over deres børn. Om aftenen, da Emili var kommet i seng med sin lue og sin bøsse, gik hun ind og satte sig lidt hos ham. “Emil” sagde hun, “du er snart stor og skal til at gå i skole. Hvordan skal det dog gå dig, når du er sådan en vildbasse og finder på så mange skarnsstreger?”

Jeg har ikke fået læst ”Emil” som barn, så mit Emil-kendskab bygger på filmene fra svenske Olle Hellbom. Dem skal vi helt sikkert se, når vi er færdige med vores Tour de Lindgren. De kan lånes gratis på Filmstriben, som er bibliotekets filmtilbud.

Gode råd

  • Bogen egner sig godt til højtlæsning for de 5-9 årige – er ens børn gode læsere, vil de også kunne læse bogen selv.
  • Det tager ca. 30 minutter at læse et kapitel.
  • Der er rigtig mange fine tegninger i bogen, som børnene er vilde med. Det er derfor en fordel at sidde sammen med dem, så de kan se i stedet for hele tiden at skulle stoppe læsningen og vise dem billederne.
  • Bed børnene fortælle, hvad kapitlet handlede om næste dag. Du vil blive overrasket over, hvor rent Emil går ind.

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget