Merlin P. Mann har gjort det før – og nu gør han det igen! Med serien “Rane og Det magiske Museum”, hvor først “Blodkongens datter”, som for nylig var bogen i verdensbogugen, og dernæste “Skyggerne i isen” udkom, har han gjort Danmarkshistorien levende. Fortællingen om Rane – en helt almindelig ualmindelig 14 årig dreng – der ved et uheld sendes tilbage i tiden – er fabelagtig god læsning.
En af styrkerne ved “Rane og Det magiske Museum” er, at den trækker på forskningsbaseret historisk viden fra danske museumseksperter som Poul Grinder, Ulla Tofte og Jeanette Varberg, men også, at den tager sine læsere alvorligt og kommer læseren i forkøbet i at forklare de elementer ved tidsrejser, som kan virke lige lovlig søgt.
I “Blodkongens Datter” røg Rane tilbage til den danske middelalder ved hjælp af en runestav og Gunhild-korset. Her landede han midt i kongefejden mellem Svend, Knud og Valdemar og mødte Gunhild-korsets ejer, Blodkongen Svend Grathes tempementsfulde datter. I “Skyggerne i isen” lander både Gunhild og Rane i Vikingetiden i Grønland, hvor magiske åndevæsener beviser, at der er mere mellem himmel og jord.
I den tredje bog “Mørket under dæk” står Gunhild og Rane til søs. Under en déja vu-skoletur med Ranes klasse til M/S Museet for Søfart i Helsingør opdager Rane, at resterne af det gamle skibsvrag fra 1600-tallet ved navn “Elephanten” ikke længere er at finde på museet. Lige netop elefanter har traditionelt symboliseret Asiens rigdomme, som frem mod slutningen af 1600-tallet tilflød den danske konge, Christian den 5., som også gjorde elefantordenen til den fineste orden. Rane og Gunhild rejser derfor tilbage til kolonialiseringens tidsalder for at nå til Indien og den danske koloni “Tranquebar”, hvor driftige handelsmænd skaber værdi til dem selv og den danske krone. Men denne tid rummer mere end saltvand, silke, sørejser og sejlskibe. Faktisk har denne tid – set med nutidige øjne – en usædvanelig mørk side og bestialsk side, som Rane sent i fortællingen stifter et meget konkret bekendtsskab med. Parallelt med hovedhistorien har der været elementer fra den nordiske mytologi, der fra første færd været flettet ind i fortællingen, og de træder nu for alvor ind på scenen.
Hjemme hos os har “Mørket under dæk” dannet rammen om godnathistorien, og intet er overladt til tilfældighederne. Det siger lidt om Søn7års begejstring for bogen, at han “gør klar”, arrangerer bogen på en skammel og flytter en lille stol hen ved siden af sengen, så alt er ordnet til , at mor kan læse højt. Datter10 år tigger om et kapitel mere, og heldigvis har kapitlerne en længde, at man godt lige kan tage ét til.
Merlin P. Mann har en fabelagtig evne til at skrive, så børnene husker, og han er ikke bange for at tage fat i de – ihvertfald for børn – mindre kendte dele af Danmarkshistorien! Da jeg en aften læser højt og en karakter, hvis navn ikke skal afsløres her, spørger vores hovedperson, om han har fået skørbug – kommer Søn7år mig i forkøbet: “Du har fortalt, hvad skørbug er, det fortalte du i kapitlet om beskøjtere”. Javel ja, nu er det jo ikke en sygdom, man støder på så tit. En anden dag har min mand en snak med vores søn om “slik” – og ikke mindst sukker, og den 7 årige bemærker, at sukker og sukkerør jo var en del af Trekantshandlen. Jeg vil godt afsløre, at min bedre halvdel lige tabte kæben. Generelt har forfatteren et helt unikt take på sine unge læsere og tilhørere – og en klar fornemmelse for at give dem lige tilpas meget viden til, at de kan fordøje den – og at det hænger fast! Personligt synes jeg, at både “Skyggerne i isen” og “Mørket under dæk” springer lige lovligt meget frem og tilbage i tiden, ligesom vi introduceres for et meget stort persongalleri, hvis historier vi ikke altid får slutningen på. Som voksen (op)læser er jeg af og til kommet i tvivl om, hvorvidt børnene “er med” – men det er de – og mere end det! Gennem tre bøger har vi nu lært både Rane og Gunhild – og ikke mindst træk ved deres personlighed – at kende. Det klæder serien, at der sker en udvikling særligt i Ranes karakter, og at Rane og vi selv bliver udfordret, når stillet over for etiske dilemmaer. Er etik og moral frigjort fra tid og sted? Hvad ville vi gøre, hvis vi oplevede et massedrab på en hvalrosbestand? Et muligt massedrab på en samling af slaver? Og hvad ville vi gøre, hvis nogen tilbød en uhellig alliance tilgengæld for at helbrede vores kræftsyge far?
LÆS OGSÅ: På runejagt i Ranes fodspor og Vores anmeldelse af “Blodkongens datter”
“Rane og Det Magiske Museum” er både spændende og oplysende for de historiske perioder, den omhandler. Hos os er der faldet en masse samtaler af med børnene, mens vi læser højt, – den voksne har også lært en del del. Bogen er flot illustreret af Bodil Bang Heinemeier, og jeg kan garantere, at der er nogen, der får lyst til en tur på Museet for Søfart efter endt læsning.
“Mørket under dæk” – Rane og det Magiske Museum 3
Titel: Mørket under dæk
Fokus:
Forfatter: Merlin P. Mann
Illustrationer: Bodil Bang Heinemeier
Serie: Nr. 3 i “Rane og det magiske museum”
Sideantal: 192
Udgivet: 5. oktober 2022 på Politikens Forlag
Jeg vil anbefale bogen til: Børn, der holder af fantasy, eventyr og historie – og som ikke har noget imod at blive klogere undervejs.
Bliv klogere på kolonien Tranquebar HER
Bogen er modtaget fra Politikens Forlag som anmeldereksemplar.
Fotos: Pressefotos fra Politikens Forlag.