Niels Bohr og verdens mindste byggeklodser

Titel: Niels Bohr og verdens mindste byggeklodser
Forfatter:
 Jakob Lund Pedersen
Illustreret af Julie Østergaard
Udgivet:
1. november 2020 på Børnebogsforlaget
Jeg vil anbefale bogen til:
Børn og deres voksne, som gerne vil fortælle en god historie, man lærer noget af.

En nye serie med titlen “Danske stjerner” så dagens lys sidste år. Og i en tid, hvor danske stjerner ofte er synonym med unge mennesker, der måske har X Factor, men ofte ender med, at kun at have været stjerner for én eneste aften, så er der al mulig grund til at sætte fokus på de lysende stjerner, hvis opdagelser forandrede verden.

I den 35 sider lange billedbog om Niels Bohr følger vi en nysgerrig dreng, der skilte alt ad – og heldigvis fik ros for det af sin far. I skolen hører Niels om atomer – de små byggeklodser som alt består af, og Niels bliver fysiker for at forstå, hvordan atomerne egentlig ser ud.

LÆS OGSÅ: Med Sigurd gennem naturvidenskabet

Afslutningsvis er det fint forklaret, hvordan atomer ser ud, og ikke mindst fysikken i en atombombe. Det er ret godt klaret. Jeg har en matematisk studentereksamen i bagagen, men må med skam erkende, at jeg aldrig rigtig forstod det.

Historien er holdt enkelt, og tegningerne er farverige, morsomme og meget fascinerende. Bogen giver i min optik lige præcis den lille bid, der gør, at børn er blevet en smule klogere på Niels Bohr og atomer, samt at de bliver nysgerrige efter mere.

LÆS OGSÅ: Børnebogen om Inge Lehmann og børnebogen om Marie Hammer

Herhjemme har bogen afstedkommet snakke om, hvad alting består af, om vi tør skille vores cykler ad (det gør vi ikke), og at det er godt at være nysgerrig.

Kig efter bogen i din boghandel, på Eksperimentarium – eller lån den på Biblioteket.

 

1 kommentar til “Niels Bohr og verdens mindste byggeklodser”

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget