Nogen gange skal man udfordre sig selv, og denne kulturdag blev udvalgt til formålet. På Gl. Holtegaard, hvor også Vedbækfundene kan ses, er der nemlig en udstilling om mad. Ja, den hedder faktisk MAD MAD MAD. Og hvem elsker ikke at spise? Uden mad, intet liv, og mennesket har altid været optaget af mad. Men det er mange år siden, at mad alene handlede om overlevelse. Mad har helt tilbage til antikken også handlet om nydelse, fællesskab og social status, og mad og vin har derfor også tidligt haft en rolle i kunsten. På Gl. Holtegaard er fokus maden set i barokmaleri og i helt ny dansk samtidskunst, ladet med symboler og stof til eftertanke.
LÆS OGSÅ: Jagthytten, der fik navn efter et elevatorbord.
LÆS OGSÅ: Halloween på Frilandsmuseet.
Med Gl. Holtegaards egne ord, så “kredser udstillingen om mad – og mad i overflod, om guilty pleasures, madens sanselige fryd, dekadente, luksuriøse måltider, der får mundvandet til at løbe, men også om deres vrangsider. Her indstiller vi med andre ord blikket på en privilegeret verdens madkultur set gennem kunsten med barokken som historisk spejl.”
På trods af, at udstillingen lokker med et lerværksted, hvor man for 15 kr. kan forme mad i ler, så er det ikke en udstilling for børn. Det er – efter min bedste overbevisning – en lille bitte udstilling for meget kunstbevidste voksne.
I det første lokale er de fem (som i 5) barokmalerier udstillet. Det er stilleben af ja, mad, og de er fyldt med symbolik. Kød (for “det kødelige”), brød og vin (som symbol på nadveren) frugt (som kan betyde frugtbarhed) – citroner (som betyder overflod), men som også skal minde os om, at livet er skrøbeligt og forgængeligt. Børnene kigger på mig med store øjne. På en video fortæller kunstnere og kurator om udstillingen.
I næste lokale har Silas Inoue over en sø af fritureolie placeret et kæmpe grillspyd, hvor der sidder en slags vandmand – et væsen, vi måske kommer til at spise i en klimabelastet fremtid. Dernæst er et ulvehoved formet af en invasiv art af burre placeret. Den følges af en puppelignede genstand og et kinesisk tempel i peberkagedej. Fritureolien er venligst doneret af McDonalds. Meningen er vist, at det – lig barokmaleriernes fortælling om det overdådige – skal sætte fokus på vores forbrug af mad. “Hvad tænker I, når I ser det her?”, prøver jeg. “Ingenting” svarer Søn6år.
Vi bevæger os videre til tredje rum, hvor Rolf Nowotnys værk “SCAAR” befinder sig. Det viser bagsiden af medaljen, den mindre pæne del af fine dining i form af opvaskekaos i horrorkøkkenet og de (underbetalte) arbejdere, der lider og slider sig ihjel. Børnene er skræmt fra vid og sans og vil faktisk ikke se værket.
LÆS OGSÅ: På Zoo-Camp i Zoologisk Have
Vi fortsætter gennem de fire sidste rum, hvor Emily Gernilds moderne malerier hænger på væggen. Det skal forestille et hestehoved og nogle sorte citroner. Sidste, men ikke mindst, står der en slags østers-fontæne på gulvet. På væggen hænger silketrykt tapet med motiver, der skal lede tankerne hen på et menukort. “Der er vand på gulvet” konstaterer Søn6år stille. “Hvad er mening med det, mor?” spørger Datter10år, og jeg har lige så få svar, som jeg havde til billedanalyse i 9. klasse. “Hvorfor tog du os med herind, mor?” spørger Søn6år.
I det sidste lokale ligger en lille bog med poesi forfattet af Anna Stahn og Rasmus Halling Nielsen.
I bagklogskabens klare lys synes jeg måske også, at billetsælgeren kiggede mærkeligt medlidende på mig, da jeg kom anstigende med to børn på 6 og 10 år. Der er sikkert mange gode måder at introducere børn til barok og samtidskunst. Jeg er bange for, at “MAD MAD MAD” ikke var den rigtige for mine børn og mig.
Fantastisk beskrevet! Det er hermed IKKE på min liste 😘