Så blev det ”kulturdag” igen-igen, og denne gang gik turen til Nationalmuseet, hvor børnene havde besluttet sig for, at vi skulle se Egtvedpigen og bronzealderen. Nationalmuseets ansatte er simpelthen så søde, imødekommende og gode til at oplyse og guide i den rigtige retning, at jeg bliver helt rørt over, at der stadig findes en art af menneskeheden, som besidder disse kvaliteter. Det er næsten grund i sig selv til at besøge museet.
Vi havde forberedt os ved at læse Sigurds Danmarkshistorie om Egtvedpigen og Solvognen, at høre de tilhørende sange “Min høvding” og “Solvognen” samt se Sigurds klip om Egtvedpigen og Solvognen. Der findes mange gode små klip på YouTube om Egtvedpigen her og her, som mine børn var glade for at se.
Vi slentrede først gennem jægerstenalderen og bondestenalderen, så Danmarks ældste hunde-høm-høm (really!), før vi nåede bronzealderen.
LÆS OGSÅ: Alletiders børnebog – Blodkongens datter
Bronzealderen i Danmark dækker perioden 1700 – 500 f.Kr. På overgangen fra bondestenalder til bronzealder blev der skabt nye forbindelser mod nord og syd. Fra fjerne egne af Europa kom det nye metal, bronze, som afløste sten og flint. Våben, redskaber og smykker blev nu fremstillet af bronze og guld – metaller man måtte skaffe via de europæiske forbindelser.
Et storstilet højbyggeri fandt sted i ældre bronzealder. I gravhøjene blev datidens elite begravet, iført dragter vævet af uld og med fornemme gaver af bronze.
Egtvedpigen
Vi så Skrydstruppigen i sin kiste – Datter8år, der har spillet for meget Ipad bemærkede tørt, at hun lignede en zombie. Og så var hun der – Egtvedpigen. En ung kvinde begravet i sommeren 1370 f.kr. i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj – den såkaldte Storehøj nær Egtved By, vest for Vejle. Hendes grav blev udgravet i 1921 – efter næsten 3500 år.
“Jeg kan ikke se hendes tænder” Citat Søn5år
Af selve pigen er kun hår, hjerne, tænder, negle og en lille smule hud tilbage. Hendes tænder afslører, at hun var 16-18 år, da hun døde. På kroppen bar hun en kort trøje og et knælangt skørt lavet af snore. På maven havde hun en bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. Den velbevarede dragt er en af grundene til, at Egtvedpigen er et helt unikt fund fra bronzealderen. Ved Egtvedpigens fødder var der placeret en lille spand af bark – i denne har der været en form for øl – og en lille tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn.
Solvognen
Tamhesten blev indført i Danmark i bronzealderen. Sammen med solen og skibet blev den et centralt element i bronzealderens religion. Og begejstringen var stor, da vi kom til Solvognen fra Trundholm. Og så var der minsandten en “kedsomhedsknap” lige ved siden af Solvognen.
“Jeg elsker kedsomhedsknapper” Citat Datter8år
Og det er rigtig fint med kedsomhedsknapper, men når man igen-igen er Palle alene på museum og lige har set to døde bronzealder-zombier, kan man godt blive lidt overvældet, når man kun er 5 år… eller 42. Det føltes, som om lokalet rystede, da endevæggen blev omdannet til historien om, hvordan solen bringes op på himlen. Det følger i øvrigt rigtig fint Sigurds sang om “Solvognen” .
Kom lige og se noget sejt hér. Jeg tror, at det er fra bronzealderen! Citat Søn5år – vel at mærke i det allersidste rum om bronzealderen
Vi så også Broddenbjerg-guden. Jeg har ingen billeder. Børnene grinede for meget af et lidt tyndslidt rim fra en kendt “Kaj og Andrea”-sang…
LÆS OGSÅ: Runer – det er da noget, man rister?
Og så var bronzealderen pludselig slut. Vi vandrede lidt gennem vikingetiden – det er pænt mærkeligt at stå helt alene i udstillingen “Mød Vikingerne” som fik Nationalmuseets besøgstal til at eksplodere, da den åbnede tilbage i 2018. Men det er to år og en pandemi siden – og nu har man det hele for sig selv.
Og så måtte vi liiige op til “Sankt Georg og Dragen og Kedsomhedsknappen”. Søn5år var ikke vild med det. Han forsøgte at tale sin søster fra det med et “Den er faktisk ret aggresiv, den drage”.
Med dronningen på museum
Da vi forlader Sankt Georg og den nu afdøde drage, kommer en kustode os imøde. “Piissst” siger han “se hvem, der er på besøg.” Og hvis han ikke havde sagt det, havde vi næppe opdaget, at majestæten herself – flankeret af Nationalmuseets direktør Rane Willerslev – kom gående forbi og tog elevatoren op. Kustoden fortalte, at dronningen skulle besigtige effekter til en kommende vikingeudstilling, og at hun tilsyneladende er ret glad for Nationalmuseet og kom der tit. Det kunne børnene godt forstå. Som Søn5år sagde:
Hvis det er et virkelig kedeligt sted, så gider Dronning Margrethe jo heller ikke at være der”
Dagen efter talte Søn5år og jeg om besøget. “Hvad var det mest spændende?” spurgte jeg, “var det Egtvedpigen, var det Solvognen, var det lurene, var det klapstolen?”. “Nej,” kom det tørt: “Det var museumsbutikken”.
Tips og tricks til besøg i bronzealderen
Nationalmuseet har en hjemmeside, som er en guldgrubbe af viden: Historisk Viden om Danmarkshistorien
Men, som det altid er – den, der giver, får, så man skal lige bruge et par minutter på at navigere i hjemmesiden. Jeg lover, at det er en god investering.
Her kan du komme på en virtuel tur i Danmarks Oldtid
Her er udstillingsplanen
Det kan anbefales at se på nogle af genstandene fra bronzealderen, inden man besøger museet. Det gør genkendelsens glæde større:
Find f.eks. de ofrede guldskåle med hestehovedhank fra Mariesminde eller de hornede hjelme fra Viksø. En klapstol fra bronzealderen kan man også finde – det var Søn5år helt oppe at køre over. Lurene er også værd at vise inden et besøg – det er ret let genkendelige 🙂
Tak for det bedste grin at starte dagen på!