Efter læsning af den tredje bog i serien om “Rane og det magiske museum” – “Mørket under dæk” – som handler om kolonitiden, krigsskibet “Elephanten” og ikke mindst handlen i den danske koloni Tranquebar i Indien, var et besøg på Søfartsmuseet i Helsingør et must.
LÆS OGSÅ: Blodkongens Datter og Skyggerne i isen
Som begejstrede læsere af serien har vi før været på runejagt på Nationalmuseet, tiljublet Gunhildkorset, set “Togtet” og tænkt over, hvordan vi mon ville have det, hvis eftertiden opkaldte vores far efter den slagmark, han blev dræbt på… Så Datter10 år, Veninde10 år og Søn7år var fuldkommen klar på eventyrjagt og oplevelser.
LÆS OGSÅ: Inspiration til ferie i Sydsverige
Ved indgang til museet får man udleveret et hæfte med opgaver og opfordring til at gå i hovedpersonerne Rane og Gunhilds (i hæftet er hendes navn skrevet Gundhild) fodspor og måske blive inspireret til at skabe sine helt egne fortællinger. Det viste sig ret hurtigt, at opgaverne snarere er rettet mod at prøve kræfter med at være forfatter, end det er en quiz eller gådejagt om bogen og kolonitiden. Hæftet opfordrer til at skrive sin egen fortælling om sømænd, om galionsfigurer, at få en kvindelig karakter med i handlingen, at finde tøj, som kan indgå i historien, osv. De to piger på 10 år kastede sig over opgaverne med stor begejstring, men den 7 årig var noget sat og havde faktisk heller ikke lyst til at skrive dansk stil.
LÆS OGSÅ: Med Sigurd gennem Naturvidenskabet
LÆS OGSÅ: Hvad kalder man en neandertaler…
Omdrejningspunktet i “Mørket under dæk” er en kokosnød gemt i resterne af det gamle skibsvrag “Elephanten”, som er udstillet på museet. Men sådan som hæftet er skuet sammen, så er “Elephanten” det sidste, man ser. Min børn var møre af at vandre gennem hele museet – og lige gå en tur gennem en iøvrigt flot udstilling om Venedig – når nu de troede, at de skulle på gådejagt og se “Elephanten”. Jeg vil derfor anbefale, at man enten forbereder børnene på, at det er en skrive- og forfatterudfordring, eller at man drejer ned af legepladsen “Drømmeskibet” og med det samme ser “Elephanten”, som befinder sig i bunden af legepladsen og kaldes “Tidsvraget”. Legepladsen lever på alle måder op til sit navn, og mine tre ledsagere kunne uproblematisk have brugt hele dagen med at lege og drømme sig ud på de 7 have.
LÆS OGSÅ: Jagthytten, som fik navn efter et elevatorbord
LÆS OGSÅ: Børnebogen om Inge Lehmann