Endelig blev det tid til at se ”Mio, min Mio” som teaterforestilling. Min 6 årige havde gentagende gange spurgt, hvornår vi mon skulle af sted. Bogen havde gjort stort indtryk på ham.
LÆS OGSÅ: I Darwins fodspor på Zoologisk Museum
Lørdag den 26. februar 2022 tog vi spændt plads i det lille lokalteater Teatret Zeppelin som ligger i en villa på Vesterbro. Over radioen hører vi, at Bo Vilhelm Olsen er forsvundet. Ikke at noget tyder på, han vil være savnet af andre end bedstevennen Benka. Det ældre ægtepar, som har adopteret ham, bryder sig ikke om ham. Han fortæller selv, at han er for besværlig. ”Jeg larmer for meget og griner for højt”. Et guldæble og en flaskeånd senere er vi i gang og ved nu, at Bo er Mio, prins af Landet i det Fjerne og kongens længe ventede søn, som sagnet fortæller, skal redde landet fra den onde ridder Kato, der stjæler børn.
LÆS OGSÅ: Vores anmeldelse af ”Mio, min Mio”
Begge mine børn var begejstrede for at få læst ”Mio, min Mio” højt, mens jeg ikke var rigtig glad for den og savnede fornemmelse af eventyr. Hvor ”Brdr. Løvehjerte” på Det Kgl. Teater var en mere dyster udgave end bogen, så er Teater Zeppelins fine opsætning af ”Mio, min Mio” en lysere, mere eventyrlig udgave af bogen. Det kunne jeg godt lide 😊
LÆS OGSÅ: Brdr. Løvehjerte på Det Kgl. Teater
Replikkerne er henvendt til børn uden at tale ned til dem. Bo taler om at give onkel Sixten en ”raket i røven”, og børnene jublede af begejstring.
Scenografien er enkel: Vi startede med at se på en væg med et cirkelrundt hul i. Trist og trøstesløst som Stockholms gader i fortællingens begyndelse. Væggen nåede både at blive en legeplads, en butik, en portal til Landet i det Fjerne og væggen i Ridder Katos fængsel, hvor vi kunne se Katos vagter patruljere rundt uden for døren. Landet i det Fjerne med sit grønne græs, sine store smukke blomster og den magiske brønd, der viste sig i græsset, var Stockholmgadernes modsætning. Miramis er den fineste (kæp-)hest, jeg nogensinde har set, og den føres let og enkelt af en af de fire skuespillere på skift. Jeg var meget imponeret over modernisering af Katos spejdere, der jagter Mio og Jum-Jum, hvor man føler sig hensat til en nutidigskrigszone. Det er enkelt og fint.
LÆS OGSÅ: Børnebog om Niels Bohr – atomer, så alle kan forstå det
Fire skuespillere er på scenen. De spiller alle karaktererne og er nemme at skelne fra hinanden bl.a. ved hjælp af de fine kostumer. Kun Joakim Jarl Sejergaard, der spiller hovedrollen som Bo, spillede ikke andre roller. Særligt Emilie Rasmussen, der spiller fru Lundin, Millimani, og Sorgfugl bevæger sig en alfs lethed over scenen og giver dermed stykket en ekstra magisk dimension.
Forestillingen varer lidt mere 70 min og kunne let holde børnenes opmærksomhed. Faktisk var der flere børn, der blev så grebet af stykket, at de rejste sig op 😊 Stykket slutter lige så snart, Kato er overvundet, og der savnede vi at få lidt mere med, men jeg bøjer mig for, at man har foretaget nogle gode til- og fravalg. ”Det var bare rigtig godt” sagde min 6 årige søn, da vi gik ud af teateret. ”Sådan – rigtig godt!”
Fotos: Teater Zeppelin og egne fotos.
Forestillingen “Mio, min Mio”
Der er unummerede pladser, så det kan godt betale sig at være i fornuftig tid.
Man må gerne sidde på bænken foran scenen.
Der var fuldt hus, da vi så forestillingen lørdag den 26. februar 2022.
Der er siddepuder placeret på trappen til at “løfte” børnene.
Forestillingen varer lidt mere end 70 minutter.
Det er på alle måder en fordel at have læst Astrid Lindgrens “Mio, min Mio”, før man ser forestillingen.
Teater Zeppelins program kan ses her
Teater Zeppelins gode råd til forberedelse af teater med børn
