Ferie i det sydsvenske

Sverige er ikke blot endeløse skove, hemmelighedsfulde søer og Astrid Lindgrens eventyr. Der er kultur, kunst, historie, borge, gourmetmad, aktiv ferie og en enkelt lille westernby. Hvis I overvejer en ferie i det svenske Småland, kan I lade jer inspirere af vores sommerferie 2021. Lad det være sagt med det samme: Det blev en ferie lidt mere på børnenes præmisser, end jeg havde forventet, men læs med og få forslag til at styre uden om de værste faldgruber.

En aften, da jeg læste ”Emil fra Lønneberg” for børnene, faldt snakken på vores naboland og ikke mindst Astrid Lindgrens Verden. ”Kan man se alle Emils træmænd?” spurgte Søn5år med lige dele mistro og begejstring – og så var beslutningen om at holde sommerferie i det sydsvenske taget.

Vores bilferie i Sverige

Vores ferie bestod af følgende:

  • Kristianstad – Trefoldighedskirken, skøn frokost og en hel masse Christian den 4.
  • Kalmar – Kalmar Slot og Gustav Vasa-skattejagt, Fine Dining, legepladser, strand og vandreture i den gamle by.
  • Astrid Lindgrens Värld, den fineste forlystelsespark, hvor man kan opleve scener fra Astrid Lindgrens bøger opført som teaterstykker og simpelthen lege, at man er med i fortællingerne for en dag.
  • Astrid Lindgrens Näs – forfatterens barndomshjem, hvor man (hvis man er gammel nok!) kan komme på en guidet tur, have indrettet i Astrid Lindgrens ånd, samt skiftende kunstudstillinger.
  • Filmbyn, hvor man kan opleve kulisser og rekvisitter fra filmatiseringerne af Astrid Lindgrens bøger og lege i virtuelle landskaber.
  • Emils Kattholt – huset, hvor Emil fra Lønneberg er optaget.
  • Jönskøbing – skøn by med caféliv, butikker og gode slentreture.
  • High Chaparrel – Sveriges helt egen westernby, hvor alt og alle går all in på det vilde vesten.
  • Isaberg – kanoture, klatrepark, mountainbikes, vandreture og svømme i Cola-søen.

2 kommentarer til “Ferie i det sydsvenske”

  1. Merete Sommer

    Tak for et godt indlæg. Vi blev inspireret og tog turen til både Kalmar og Astrid Lindgrens verden. Børnene var super glade og havde en fest. Vi tog madkurv med og det fortrød vi ikke 😉 Vi tog et smut over på Öland efter Kalmar og det var bare så fint med gode gåture, lækker natur og hyggelige spisesteder.

Leave a Reply to Marianne SørensenCancel reply