Vinterskønhed i H. C. Andersens eventyr

For tredie år i træk var min familie i en stopfyldt Riddersalen på Frederiksberg og se ”Vintersilhuetter” – det fineste teaterstykke om vinteren i H.C. Andersens eventyr. Selv efter at have set stykket to gange før, må jeg igen sige – det er helt, helt igennem suverænt.

LÆS OGSÅ: Jagthytten, som fik navn efter et elevatorbord

Jeg er ikke den store teatergænger… Jeg synes ofte, at teater er for dyrt og for kedeligt, og jeg har helt sikkert været uheldig at se nogle forestillinger, som bare slet ikke passede til mig. At vi i første omgang havde købt billetter til ”Vintersilhuetter” skyldtes min seje veninde, som et forår stak mig et teaterkatalog og tilføjede, at der var rabat, ”hvis man købte billetter inden en gang i maj”. Og jo mere man køber, jo mere sparer man, så noget om H.C. Andersen røg med i kurven.

Gennem fortælling af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Grantræet”, ”Den grimme ælling”, ”Snemanden” og ”Den lille Idas blomster” genialt sat sammen med velkendte sange, som børnene var begejstret over at kende, bliver H.C Andersens eventyr levende, og spørgsmålet om, hvorvidt eventyrene er sørgelige, om vinteren er mørk og trist, eller det hele bare er livets kredsløb fint sat i perspektiv.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du rig!

De fire medvirkende Lisbeth Gajhede, Karoline Munksnæs, Erik Olsen og musiker Hans Find Møller skaber sammen et helt unikt run. Jeg har gennem de seneste år observeret mine børn og deres venner – og de er stærke kritikere. Er deres interesse ikke straks vagt, så har man tabt dem! Men det tilgengæld en udsøgt fornøjelse at opleve børnenes fulde koncentration over fire menneskers kreativitet, der – sammen og hver for sig – går op i en højere enhed kun hjulpet af musikalitet, humør, selvironi, sjove kostumer og et manuskript, der hænger særdeles godt sammen. Den klukkende latter fra salen bekræfter dette.

Børnene var fuldkommen opslugt – den klukkende latter fra salen bekræftede dette. De fire skuespillere skiftede let og fint mellem så forskellige roller. Erik Olsen når på fornemste vis at skifte fra træmand til and til hund til juletræ, Lisbeth Gajhede tager rollen som bestemmegøj på sig, beslutter sig for – hokuspokusmigifokus – at spille næste hovedrolle og entrerer som abnorm Snemand – og Hans Find Møller leverede den stemningssættende musik .

LÆS OGSÅ: Var der zombier i stenalderen?

Stykket afsluttes på smukkeste vis af Den lille pige med svovlstikkerne, som stryger sin svolvstik, kigger ind ad vinduet og ser Grantræet og til sidst mormor, mens en smuk langsom udgave af salmen ”Lysets engel går med glans” spilles. Dér fik jeg tårer i øjnene… men Karoline Munksnæs afkræver en forklaring på, om H.C. Andersens eventyr i virkeligheden bare er super sørgelige? Og den får hun – så fint og enkelt forklaret af Lisbeth Gajhede og Erik Olsen.

LÆS OGSÅ: Børnebogen om Niels Bohr

Børnene var meget begejstrede, jeg var helt facineret og giver stykket mine varmeste anbefalinger. Der er forlydener om, at stykket IKKE spiller igen næste år – det vil i så fald være en ubegribelig fejl! Men bliver det sat op igen, er vi klar – og jeg vil anbefale alle at skynde sig at nå at få en bid vintermagi og poisi med i købet i år.

LINK: Teateravisens anmeldelse af forestillingen

“Vintersilhuetter” på teater Riddersalen

Adresse: Allégade 7-9. 2000 Frederiksberg
Spilleperiode: 17. november 2023 – 18. december 2023
Varighed: 1 time
Aldersanbefaling: De 6 -12 årige og deres voksne.
Tips og Tricks:
– Læs H.C. Andersens eventyr inden forestillingen, særligt de fem, som stykket tager udgangspunkt i. Det er ”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Grantræet”, ”Den grimme ælling”, ”Snemanden” og ”Den lille Idas blomster”.
– Læs eller hør Sigurds version inklusiv de ørehængende sange. Vi har hørt dem på bilture.
– Syng eller af spil de sange, som indgår i forestillingen. De kan ses HER
– Hav en ikke-larmende snack med til de mindste under forestillingen.
– Bestil gerne i god tid for at få de bedste pladser.
– Der er en absurd stor rabat ved at bestille seks børnebilletter, som så koster 40 kr. Det kan faktiske bedre betale sig end at købe to børnebilleter til 120-160 kr. Benyt evt. lejligheden til at invitere børnenes venner med i teateret.

Foto: Riddersalens pressefotos, Dennis Westerberg og egne fotos.

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget