Jul i Victoria-tidens København

I denne søde juletid kan det nogen gange være svært at forestille sig, at julen, som vi kender den i dag med nisser, den storsmilende røde julemand, juletræet og gaver i lange baner egentlig er en relativ ny opfindelse. Det første juletræ så dagens lys i 1808 i det tyske, og det første danske juletræ i 1811 blev lidt af et tilløbsstykke.

LÆSE OGSÅ: Vores første besøg i Klunkehjemmet

På en frostklar søndag havde vi sat os for at tage den lidt mindre kendte vej til Narnia sammen med ca. 15 andre udvalgte. Nationalmuseet råder nemlig over en lille eksklusiv tidslomme på små 350 kvm, som tager dig tilbage til Victoria-tidens København i slutningen af 1800-tallet. Der er selvfølgelig tale om “Klunkehjemmet” beliggende i Frederiksholms Kanal.

Historien fortæller, at museumsinspektør på Nationalmuseet Tove Clemmesen i 1942 søgte efter gamle brudekjoler fra starten af 1900-tallet til en udstilling. Hun blev kontaktet af søstrene Gerda og Ellen Christensen, der gerne ville donere deres mors sølvbryllupskjole fra 1903. De inviterede museumsinspektøren på besøg; de boede nemlig i Frederiksholms Kanal 18 – et stenkast fra museet.

Dét syn, der mødte museumsinspektøren, tager også vejret fra os besøgende i dag: Den 350 kvm store lejlighed stod stort set, som den var blevet indrettet omkring 1890. Overalt er der tekstiler med påsatte kvaster, bånd og pomponer, gardiner med asymmetriske draperinger, mange udskårne møbler og nips på alle flader.

Da de to søstre døde kort tid efter hinanden i 1963, blev Nationalmuseet klar over, at lejlighedens indbo var testamenteret til museet. Der kom derefter en aftale i stand med ejerne om, at møblementet kunne blive stående. Lejligheden blev åbnet for publikum i begrænset omfang fra 1969. Familien Christensens efterkommere ejer stadig ejendommen, som lejligheden ligger i – det er pænt gavmildt, når man tænker over det. Hvor mange andre ville lade vores allesammens adgang til historien vægte højere end at kunne sælge end 350 kvm lejlighed midt i København?

LÆS OGSÅ: Børnebogen om Inge Lehmann

Og så navnet: Klunker er ikke ment som slang på mandens ædlere dele. Det er små trådsamlinger som kugler, hvor trådene udgår radialt fra centrum. Ordnet.dk oplyser, at det kommer af tysk ”Klunker ‘dusk, kvast, klunke’, oprindelig opfattet som pluralis, derefter ved subtraktionsdannelse singularis klunke”.

Juletræet med sin gamle pynt

Forventer man at se den gamle herskabslejlighed overdækket med kravlenisser, julehjerter og granguirlander, så bliver man skuffet. Julen i slutning af 1800-tallet er den spæde start på den forbrugsjul, vi kender i dag. Juletræet har sandsynligvis stået i salonen, som blev anvendt, når man havde gæster, men ellers var lukket af.

120 julegenstande af familien Christensens julepynt er bevaret. Ca. halvdelen hænger på juletræet i spisestuen, mens den anden halvdel er for skøbelig til at blive udstillet. Julepynten består af glasfrugter i form af æbler og pære og et par kugler med en stang, smukt omkranset med kruset metalspiraltråde, som hænger øverst på træet. Der er en lille hvide mølle, bygget op af ståltråd og vat, også med kruset metalspiraltråde på møllens vinger og korpus. Derudover findes der enkelte lyseholdere, der er dekorerede med et lille musikinstrument på ydersiden. Blandt julepynt på træet kan nævnes istapper i papmache, malet med guldbronze, en kinesisk papirlygte i rødt og hvidt, to mindre kar, formet i træ og syv pænt store dannebrog papirflag, flagene er limet på en tynd træpind.

LÆS OGSÅ: Rane og det magiske museum sætter sejl

Vi blev også præsenteret for en noget mindre hyggelig udgave af julemanden, nemlig Fader Frost bevæbnet med en økse! Han kommer efter de uartige børn.

Den velhavende familie har spist gås til jul, de mindre velstående har spist and, de næste i hierakiet fik flæskesteg og sådan så mange ting anderledes ud for blot 150 år siden. I dagligstuen ligger jule- og nytårshilsenerne på bordet. I 1800-tallet blev der sendt mange flere nytårsønsker end julehilsener.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du rig!

Vil man se Klunkehjemmets modsætning, kan man besøge Familien Sørensens 2-værelses-lejlighed fra 1915 på Arbejdermuseet.

Nationalmuseets Klunkehjem

Adresse: Frederiksholms Kanal 18, 1220 København K. Man mødes i Nationalmuseets forhal inden rundvisning.
Åbningstider: Du kan kun besøge klunkelejligheden, hvis du er på rundvisning. Det kan du komme kl. 11.00, 12.30 og 14.00 (lørdag og søndag)
Pris: 110 kroner pr. voksen og 55 kr. pr. barn. Bemærk, at også børn skal have billet. Bestil dine billetter online eller i Informationen i Nationalmuseets forhal.
Målgruppe: Rundvisningen egner sig ikke til børn under 6 år. 
Varighed: 1 time
Hjemmeside: https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/jul-i-klunkehjemmet/
Tips & Tricks:
– Bestil billetter i god tid!
– Forud for besøget så vi billeder af værelserne HER og videoen fra Nationalmuseets hjemmeside HER dagen inden besøget. Men alene det at se Københavns måske første toilet, stof overalt, billeder overalt gør stort indtryk, og guiden fortæller, så alle kan være med.
– Læs mere om de enkelte værelser HER
– Læs Berlingskes artikel fra 2015 om Klunkehjemmet HER
– Se Billed-Bladets gengivelse af hjemmet i denne FB-post HER
– Læs om renoveringen af Klunkehjemmets badeværelse HER

Photo credits: Egne fotos og Nationalmuseet.

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget