Hvis du skal se én teaterforestilling til jul: Vintersilhuetter

Sidste år i december nåede børnene og jeg i teater “Riddersalen” på Frederiksberg og se ”Vintersilhuetter”. ”Vintersilhuetter” er helt fantastisk, morsom og rørende forestilling om vinteren i H.C. Andersens eventyr.

KØB billetter her: Billetter Riddersalen

Gennem fortælling af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Grantræet”, ”Den grimme ælling”, ”Snemanden” og ”Den lille Idas blomster” genialt sat sammen med velkendte sange, bliver H.C Andersens eventyr levende.

LÆS: Min anmeldelse af “Vintersilhuetter” i 2020

Derfor har vi nu købt billetter – med majrabat – til forestillingen, som spiller fra 18. november 2021 til 19. december 2021.

Tips og tricks

  • Læs H.C. Andersens eventyr inden forestillingen, særligt de fem, som stykket tager udgangspunkt i.
  • Læs eller hør Sigurds version inklusiv de ørehængende sange.
  • Det giver mening, at der er en aldersgrænse på 5 år. Selv om min 5år1månedog10dage store søn var begejstret og opslugt, så fik han efter 40 minutter lidt svært ved at koncentrere sig og ville gerne have haft vand eller en snack.

Vi drog ud på nye eventyr til Sigurds sang om H. C. Andersen:

Andersen, Andersen gode fyr

Fortæl mig et lille eventyr

Et som kan åbne min fantasi

Og fylde mit hjerte med magi

Fotos: Riddersalens pressefotos.

Kommenter, spørg eller diskuter indlægget