”Filmbyn” er en lille udstilling, som åbnede i 2017, primært om filmatiseringerne af Astrid Lindgrens bøger. Det indeholder enkelte rekvisitter fra filmene, så som tøj brugt i filmene og kulisser, man kan træde ind.
LÆS OGSÅ: Alle de grimme følelser på “Borgen”
LÆS OGSÅ: Du kender læseheste, men har du hørt om læsehunde?
Filmbyn er et rigtig fint 2-timers event. Jeg synes nok, at det er talt lidt mere op, end det kan bære, men børnene var glade, særligt over de to virtuelle scener, hvor man kan springe over Ronjas Helvedesgab og hejse Emils Ida op i flagstangen. Vi brugte 1 time og 15 minutter i selve udstillingen til den nette sum af 475 kr., og det, syntes jeg nok, var lidt dyrt.
Der er flere stationer med høretelefoner, hvor instruktør, instruktørassistenter, enkelte skuespillere, mv. på svensk med engelske og tyske undertekster fortæller om deres oplevelser ifm. filmene. Det fangede ikke rigtigt mine børn, og det var lidt for teknisk til, at vi som voksne var rigtig interesserede. Måske vil folk med mere forhåndsviden om filmskabelse finde det rigtig interessant. En svaghed ved Filmbyn er, at de fleste film – og deres teknik – er indspillet 1970-80’er – Pippi Langstrømpe er fra 1969 – og det gør Filmbyn til et nostagisk museum.
Der er sjove sceneopsætninger fra Emils værksted, Pippis køkken og Vi på Krageøen. Efter i to dage at have fået Astrid Lindgrens historier ind under huden i Astrid Lindgrens Verden, var mine børn var glade for løbe rundt og klatre på Pippis hest og stikke hovedet ind i Emils suppeterrin. Endvidere er der skærme med quiz om filmatiseringerne og et indspillingsstudio, hvor man kan indspille sange fra filmene (på svensk). Det er en fordel – men ikke et must – at have set filmene og at have hørt Pippi-sagen på svensk 🙂
Flere af filmene kan lejes på Filmstriben.
LÆS OGSÅ: Victoria-tiden tur-retur
LÆS OGSÅ: Slottet, der fik navn efter et elevatorbord
Bagefter slappede vi af i den hyggelige café og legede på skovlegepladsen, hvor der er sjove fuglehuse, en lille parcourbane, en vippe, hængekøje og flisunderlag.