Kunsten at bevare et mesterværk

En af årets sidste kulturdage gik til Glyptoteket – navnet betyder “skulptursamling” – og de tusindvis af genstande på tværs af 6000 års kunst og kultur. Vi skulle nemlig se den fine lille skulptur af en 14 årig ballerina udført af Edgar Degas i 1881 og ikke mindst museets arbejde med at bevare dette lille mesterværk.

LÆS OGSÅ: Var der zombier i stenalderen? og Tag med Bjørn Jernside og vikingerne på togt

Den lille bitte udstilling består af Degas’ hovedværk Lille danserinde, 14 år, en gipsskulptur, samt 24 franske tegninger fra det 19. og 20. århundrede, der alle har været en tur forbi konservatorværkstedet. Det giver sig selv, at tidens gang påvirker genstandene og sætter sine spor. Men hvad gør museer for at undgå det?

Værket Lille danserinde, 14 år har været en del af Glyptotekets franske samling siden 1949. Degas’ bronzeskulptur blev støbt efter hans død og har et “rigtigt” skørt af tyl. I 1979 gennemgik skørtet en konserverende behandling, men for nylig vurderede Glyptotekets konservator, at skørtet var nedbrudt og i så dårlig stand, at det smuldrede. Tyl-skørtet ligger i en montre, så man selv kan se resterne af det. “Det ligner Egtved-pigens skørt” sagde Datter10år eftertænktsomt. Men hvad gør man så? Det lyder måske banalt, men spørgsmålene er mange og svarene langt fra entydige: For hvilket skørt giver man figuren på, når der eksisterer flere forskellige versioner af det? Og hvad med volumen, farve og længde?

Der findes omkring 25 bronzeafstøbninger af den lille danserinde, og mange af skulpturernes skørter er gennem tiden blevet rekonstrueret – og de ser vidt forskellige ud! Degas efterlod sig nemlig ikke optegnelser af, hvordan han mente, at skørtet skulle se ud. Det har ført til årelang diskussion i kunst- og museumsverdenen om, hvilket type skørt der er mest rigtige at rekonstruere. Er det skørtet, som det så ud i 1881, hvor voksskulpturen blev udstillet første gang af Degas? Eller som det så ud på fotografiet fra Degas’ atelier taget efter hans død i 1917? Eller er det, som det så ud, da man støbte bronzeskulpturerne og lavede helt nye versioner af skørtet?

Glyptoteket har valgt en version, der lægger sig op ad skørtet fra 1881, hvor skulpturen blev udstillet. På The Metropolitan Museum of Art valgte man i 2018 et skørt, der tog udgangspunkt i det fra 1881 med en form for patina, så skørtet ikke fremstår hvidt og nyt. På Musée d’Orsay er man gået en helt anden vej og har rekonstrueret skørtet efter fotografiet fra Degas’ atelier, der er taget lige efter kunstnerens død.

Den lille rotte
Historien bag den lille danserinde er hjerteskærende og tankevækkende, men viser også, at kunst kan sætte fingeren på samfundets skyggesider og tvinge os til at se det med andre øjne. Første gang verden mødte Edgar Degas’ Lille danserinde, 14 år var på en impressionistudstilling i Paris i 1881. Det var i en udgave af bemalet voks og med et fyldigt hvidt balletskørt. Håret var ægte, der var ål i strømperne og knæ under et meget detaljeret skørt. Figuren blev mødt med alt andet end begejstring. Da udstillingen var slut, tog Degas figuren med hjem til sit atelier og udstillede hende aldrig igen. Efter hans død i 1917 blev der med tilladelse fra arvingerne fremstillet en række bronzestøbninger af figuren.

LÆS OGSÅ: Børnebogen om Marie Hammer

Den lille fine balletpige var Degas’ svar på en i datiden velkendt situation: De små balletpiger, som arbejdede ved operaen i Paris, levede under kummerlige forhold. De fleste kom fra fattige kår, og deres forældre afleverede dem til balletten i håb om en bedre tilværelse. De blev kaldt “rotter”, dels fordi der var så mange af dem, dels fordi de pilede rundt i operaen. Måske også fordi man ikke betragtede dem som mennesker af værdi? Små piger helt ned til seks år knoklede 10-12 timer om dagen, seks dage om ugen. Når forestillingerne var slut, stod de små piger også til rådighed for de mandlige gæster i operaen. Degas’ model til skulpturen hed Marie van Goethem. Hun var datter af en enlig mor, der ernærende sig som vaskekone. Udover Marie havde hun to andre døtre, som også var balletpiger i operaen. Den ældste endte som prostitueret, den yngste blev danselærer. Hvad der skete med Marie, ved vi ikke.

“Kunst er ikke, hvad du ser, men hvad du får andre til at se”

Edgar Degas

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du rig!

Jeg fravalgte at gå i detaljer med historien om Marie, da jeg fortalte børnene om udstillingen. Den kan også sagtens stå alene, og den ledsages af en fin lille film om konservators arbejde, valg og fravalg. Og ikke mindst spørgsmål om, hvordan man bevare en genstand, så den ser ud, som den engang blev skabt. Og hvilke overvejelser, udfordringer og måske endda farer, der er forbundet med at konservere et mesterværk, så det både er til glæde for vores samtid og eftertid.

Lim, pensler og gummihandsker
Udstillingen viser også konservatorens redskaber, og hvordan en konservator arbejder. Ofte bidrager en konservators arbejde også til helt nye forståelser af et værk. Derfor arbejder konservatoren tæt sammen med andre fagpersoner på museet for at forstå og fortolke en kunstners proces, intention og udtryk.

“Kunsten at bevare et mesterværk” på Glyptoteket

Adresse: Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V
Åbningstider: Tirsdag-søndag: 10-17, Torsdag: 10-21, Mandag: lukket
Særudstillingen vises fra den 27. oktober 2022 – 31. december 2022
Varighed: Vi brugte ca. 20 minutter i udstillingen.
Pris: Voksen: 125 kr. , Under 27/studerende: 95 kr. , under 18: Gratis entré, Tirsdag: Gratis entré
Pris for særudstillingsbillet om tirsdagen: 70 kr.
Tips og tricks:
– Vi talte om balletpigens positur, om hvordan det er at tegne nogen i bevægelse, og om impressionismen.
– Hvad er forskellen på at bevare, rekonstuere og konservere? Hvad betyder det, hvis man ændrer i kunstnerens oprindelige udtryk – hvilken forskel gør det, hvis jeg ændrer i jeres tegninger?
– Se denne engelske side for en kort introduktion til Edgar Degas: https://www.tate.org.uk/kids/explore/who-is/who-edgar-degas
– Se Glyptotekets Facebookside for gode post om den lille danskerinde:
https://www.facebook.com/glyptotek/posts/pfbid02FE9rqPxhcgvs7HXyrry7DyoY7WKhsUwPUfnWztUhJcrPpSikmtUibuc9bcY8bqXbl

Fotos: Egne og Glyptoteket.

Kilde: Glyptoteket og artiklen “Degas lille rotte” af Signe Wulff, Weekendavisen den 14. november 2022.